
Markedets bedste produkter
Den patenterede elektroniske bevægelses- og vibrations-sensor
Det der gjorde UNGO til noget specielt, var bla. sensoren, som kunne skelne mellem bløde og
hårde påvirkninger.
Alarmen var immun overfor vindstød og hvis man lænede sig op af bilen. Man kunne endda gribe fat i
tagrenden og nærmest ruske bilen, hvilket kun gav bløde signaler (den hvide kurve på billedet). Hvis man
derimod slog mod en siderude, sparkede til dækkene, påkørte vognen eller forsøgte at afmontere et hjul,
så gav det kraftige signaler og alarmen reagerede straks. Følsomheden kunne justeres, og tillod ca. 250 niveauer.
Hvad mange ikke ved er, at sensoren oprindeligt blev opfundet, til at detektere om brandmænd var faldet omkuld og hvordan de trak vejret. Sensoren var monteret i deres dragt foran på brystet. Efterfølgende fik man ideen at anvende sensoren i en bil-alarm.
Styring af centrallås, elruder, soltag, bagklap, kabinevarmer
UNGOs succes skyldes også at vi var rigtig gode til at videre-udvikle og vedligeholde de mange tegninger som omfattede styring af stort set alt hvad vi kunne sætte strøm til. Centrallås med/uden komfort-lukning af el-ruder og soltag, hvilket en del konkurrenter havde store problemer med, var hverdagskost for os. Herudover styrede vi ofte bagklap og kabinevarmere.
Soltagsmodulet var et fantastisk produkt. Vi opfandt det eneste produkt på markedet, som fuldautomatisk kunne lukke et skyde/vippe soltag uanset position. Samtidigt lukkede soltaget hvis man kørte mere end 140 km/t eller hvis biltelefonen ringede.
Fjernbetjent start af motoren
En kæmpe sellert for os, var fjernstyret start af bilen, som vi solgte til både automat- og manuael gearkasser. En bil med automatgear kan ikke starte med mindre bilen står i frigear, men biler med manuel gear var en udfordring. I starten monterede vi sensorer på gear-armen i visse biler, som kunne mærke om bilen stod i frigear, men på andre biler kunne dette ikke lade sig gøre. En enkelt kunde var så desperat for at få det monteret, at hans advokat skrev et brev, hvori kunden tog det fulde ansvar, hvis der skulle ske noget. Senere fandt vi på en betjeningsmetode, som var umulig at bryde, og som gjorde installationen sikker. Fjernbetjent start af bilen var utroligt nyttigt på diesel biler som skulle forvarme, men hvor brugeren nu kunne starte bilen på afstand, og bilen kunne være køreklar når han nåede bilen. Desuden kunne bilen om vinteren, opvarme kabine og afise ruderne 5-10 minutter før man ville køre. Kunderne hyggede sig også med at starte bilen blot for at imponere undrende forbipasserende. En af vores sælgere gik tur en aften i Århus, hvor en kunde startede sin bil fra sin lejlighed, og da sælgeren kiggede op, så han kunden gemme sig bag gardinet.
En sjov hændelse, var en aften da to betjente på patrulje, bankede på kontoret i Brøndby og gjorde os opmærksom på at vognene holdt i tomgang med risiko for at blive stjålet. De måbede da vi fortalte at der ikke var nøgler i, og at motoren ville gå ud hvis man gav gas eller trådte på bremsen, hvilket var to sikkerhedsfeatures i produktet. Man skulle først slå alarmen fra, sætte nøglen i tændingen, hvorefter modulet slog fra. Modsat kunne styringen tage over hvis man forlod bilen med nøglen i lommen.
3-vej startspærre modul
Da startspærring blev aktuelt på alle nye biler, udviklede vi et 3-vejs startspærre modul, som
kunne eftermonteres på alle tidligere solgte UNGO alarmer. Modulet kommunikerede med
alarmen vha et pulserende signal, som ikke kunne efterlignes af en person som forsøgte at
kortslutte signal ledningerne. Alle ledninger var sorte, så det var svært at se hvad der var hvad,
når først monteringen var overstået.
Remote Expander
Da alarmen løb tør for kanaler, til at styre alt det kunderne gerne ville, udviklede vi en lille boks, som udviddede til endnu 6 funktioner.
Vi solgte nu ikke så mange af dem.
Kørecomputer
Ideen bag kørecomputeren, som vi også selv udviklede, var at hjælpe sælgere til at nå deres
møder, ved at køre med den fornødne hastighed eller - så tidligt på turen som muligt - blive gjort
opmærksom på at det ikke kunne nåes. Man indtastede hvor langt man skulle køre og hvornår
man gerne ville være der og så beregnede computeren hvert sekund om man kunne nå det. Den
havde mange lækre funktioner, og blev nøjagtigt kalibreret til den enkelte bil.
Cruise Fartpilot
Cruise fartpiloten importerede vi, og det var et dejligt produkt, som kunne installeres i biler med
elektronisk speedometer - eller blot en tændspole, idet den kunne regulere både på hastigheds-
signaler og på omdrejningstallet. Vi udviklede en puls-deler, som kunne læse signalet fra en
Mercedes generator, og solgte således også til mange diesel biler.
ControlLaser
ControlLaser var bygget op omkring sigtemidlet på et F16 jager fly, og blev brugt til at måle
sikkerhedsafstanden til den forankørende, samt samarbejde med fartpiloten.
Og meget andet spændende ...




