Importerede alarmer blev software modiferet

 

Amerikanske produkter var oppe i tiden, men for at sikre at vi ikke blev udsat for parallel import,

udnyttede vi vores baggrund som elektronikteknikere, og tilføjede produktet danske funktioner ved at

omskrive softwaren i mikro-processoren. Amerikanerne var besat af sikkerhed, danskerne ville have

legetøj. Vi sendte firmwaren til det amerikanske firma, og de solgte os hardwaren med vores eget software. Ved løbende at opdatere

softwaren til nogle funktioner, som passede til de mest solgte biler, kunne vi konstant tilbyde de bedste funktioner. Softwaren blev skrevet af Michael, i assembler sprog til en PIC processor.

 

DSI systemet, en relationsdatabase som holdt styr på det hele

 

Henrik var hjernen bag vores computere og databasestruktur. Han opbyggede en relations-database, som holdt styr på serienumrene på samtlige importerede alarmer. Når vi solgte alarmer til en forhandler, noterede systemet automatisk hvilken forhandler som havde købt hvilke alarmer. Når en forhandler ringede, uanset om han ville bestille produkter, eller havde et teknisk spørgsmål, så spurgte vi altid om telefon nummeret, som var nøglen til at finde forhandlerens data frem, og alle vigtige oplysninger stod på skærmen, før samtalen startede. For hver samtale, gjorde vi vores yderste for at notere små detaljer på hans kundekort, som f.eks. hvis forhandleren havde slået fingeren, hvis han havde fanget en fisk, eller ... bare et eller andet ... som vi kunne bruge i næste samtale med ham, for at etablere sociale relationer. Det virkede fantastisk. De fleste fik vi mangeårige personlige relationer til.

 

Serienummerkontrol

 

Når en forhandler havde monteret en alarm, fik vi et garantikort retur. På den måde vidste vi altid hvor

mange alarmer den enkelte forhandler havde på lager. Vi kunne planlægge forhandlerbesøg efter at besøge

dem, som havde få på lager, med henblik på at få mere solgt ind på deres lager. Når en forhandlers lager var

fyldt, var han mindre tilbøjelig til at tage en konkurrents produkter ind.

 

Forhandlerkrav og belønninger

 

En forhandler skulle være et professionelt værksted eller en bil-forhandler med værksted. Vi solgte aldrig til tilbehørsbutikker, supermarkeder eller kæder uden værksted. Dette var vores måde at mindske forhandlernes interesse, for produkter som blev handlet alle steder. Vi gjorde på den måde UNGO til en mærkevare og vandt respekt i branchen. Alle forhandlere, store som små, fik de samme priser. Forhandlerens rabat var udelukkende bestemt af hvor stort et antal den enkelte ordre lød på. Vi behandlede alle ens. Vi var troværdige.

 

Installationen skal varetages - og ikke bare overståes

 

Hvis en ny forhandler havde en kunde, som havde købt en alarm, krævede vi at deltage/hjælpe

i deres første installation. Forhandleren skulle stille med den mekaniker, som det var tiltænkt

skulle montere UNGO alarmer fremover. Til gengæld kom vi og hjalp ham gratis. Vi fik på denne

måde en eminent mulighed for at både uddanne en ny mekaniker, og samtidigt sikre at vi ikke fik

en utilfreds kunde pga en dårlig installation. Et af vores krav var at alle ledninger blev loddet og

tapet eller krympet. Vi dukkede op med loddekolber, loddetin og krympefleks, som de fleste værksteder aldrig havde set før. Vi krævede at de investerede i en loddekolbe og at de smed deres strømtyve og samlemuffer væk. Endvidere krævede vi at de smed deres gamle prøvelamper væk, som i bedste fald ikke virkede og i værste fald brændte elektronikken af i bilerne. Vi kom fra elektronik verdenen, og vi vidste hvad vi snakkede om.

 

Vores installationsbibel

 

For hver ny forhandler eller hver ny kunde, var der en oplagt mulighed for at kopiere oplysninger fra deres værkstedbøger afhængig af den bil kunden havde. Når der var en ny eller alternativ måde at styre centrallås, elruder, soltage, etc. på, så lavede vi vores egne tegninger, som blev personligt runddelt til alle eksisterende forhandlere og som vi selv opdaterede i deres Lindgaard/Pedersen installationsmanual. Denne installationsbibel, blev et fantastisk salgsværktøj for os. Ingen anden leverandør i branchen have noget der bare lignede det - med mindre de havde kopieret vores tegninger.

 

Udvidet garanti ved montering hos forhandler

 

Hvis en kunde valgte at købe produktet over disken hos en forhandler og montere det selv, fik han en standard vejledning, som dækkede det nødvendige. Endvidere fik kunden kun 1 års garanti, som købeloven krævede, men hvis kunden lod forhandleren installere alarmen, udviddede vi garantien op til 10 år. Dette var vores måde at hjælpe forhandleren, til også at tjene penge på installationen. Vores forhandlere satte stor pris på den politik, og det betød at vi kunne give dem en lavere rabat på vores varer end de ellers var vant til fra vores konkurrenter.

 

Garantikortet blev udnyttet til det yderste

 

Når en forhandler havde monteret alarmen, så udfyldte han et garantikort med kundens bilmærke/model, og kundens navn/adresse. Når vi modtog garantikortet, blev det pågældende serienummer noteret som værende solgt, og der gik en besked til vores sælger om at denne forhandler nu havde X antal alarmer tilbage på lager, og de kunne planlægge deres besøgsrunder. Med andre ord, vi havde ekstern lagerstyring.

 

Samarbejde med forsikringsselskaberne

 

Fordi vi fik oplysninger om kundens bilmærke/model og by, kunne vi dokumentere overfor forsikringsselskaberne, hvor i landet der blev solgt alarmer og til hvilke biler. Nogle selskaber brugte disse oplysninger til kampagner rettet mod kunder som ejede bestemte bilmærker/modeller, med henblik på at få dem sikret mod indbrud/tyveri. Endvidere kunne vi bruge disse lister til at vise f.eks. en Toyota-forhandler, at kunder i hans område, kørte til forhandlere af et andet bilmærke og fik monteret der, fordi hans værksted ikke var UNGO forhandler. Vi har dog aldrig udleveret kunders navne eller postadresser - kun bilmærke/model og bynavne.

 

Brugervejledningen sendt hjem i postkassen

 

Ved modtagelsen af garantikortet, afsendte vi et brev til kunden, som var vedlagt brugervejledningen for den alarm han havde købt. En kunde har mere fokus på det som ankommer i hans postkasse, end det der ligger i hans handskerum. Ved at kunden modtog brugervejledningen et par dage efter at have købt alarmen, og dermed formentligt allerede havde oplevet at alarmen gjorde noget han endnu ikke var bekendt med, var chancen stor for at han rent faktisk læste den. Dette var vores måde at sikre at vores kunder blev gode ambassadører, når de bagefter blærede sig overfor venner og bekendte. Og vi sørgede for at fodre kunderne med information om de lækreste detaljer. Mange af vores kunder har således hjulpet os med udbredelsen af produktet.

 

Samarbejde med politiet

 

Efterhånden som UNGO's popularitet steg, skete det af og til, at en forhandler havde indbrud på sit lager, hvor tyvene decideret gik efter at stjæle alarmerne, i forventning om at de kunne  sælges på det sorte marked. De fleste af dem som købte alarmerne sort, kendte til vores politik med garantikortet og sendte kortet ind til os. Men de kunne ikke vide at den forhandler, som havde fået alarmen stjålet, havde bedt os om at notere de manglende serienumre, og når vi indtastede et nummer som var spærret - biiiip - så dukkede der en melding op på skærmen. Vi sendte kunden hans brugervejledning, meldte serienummeret til politiet og et par dage efter besøgte politiet så kunden med mistanke om hæleri og det skete at de fangede dem som begik indbuddet. På et tidspunkt overvejede vi at lave en kampagne med "UNGO - markedets mest stjålne alarm" - men det klingede ligesom ikke rigtigt.

 

Reklamationer

 

Selvfølgelig forekom det at et eller andet gik i stykker. Fremfor at kunden skulle køre på værksted, aflevére sit produkt og det skulle sendes ind til reparation, så stod det forhandleren frit at udskifte med enheder fra lager. Kunden skulle således kun køre en gang. Resten klarede vi med forhandleren.